Konkurrencen er ved at spidse til i X Factor, når de sidste fem deltagere skal kæmpe om en plads i semifinalen. Der bliver kamp til stregen, når deltagerne hylder den legendariske musiker, David Bowie. Deltagerne skal nemlig synge sig videre med en sang fra den afdøde hitmager. Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Bowies brede repertoire vil indtage den store livescene. Hvem bliver en af de sidste fire deltagere - og hvem må opgive X Factor-drømmen?