Michael Schøt (født 6. marts 1980 i Slagelse) er en dansk standupkomiker og tekstforfatter, der er opvokset i Sorø. Han har været aktiv standupkomiker siden 1999, og er kendt for ofte at lave standup om politik. Siden 2014 har han hver uge uploadet en video med en tale, hvor han behandler aktuelle samfundsemner. Siden 2018 har han været medejer af Comedy Zoo i København.